NYHED
Fastspeed til dig med fiber
08/11/2021
Paletten af internettjenester på fibernettet udvides med Fastspeed, som nu kan tilvælges som tjenesteudbyder af alle fiberkunder i Thy og på Mors.
Rejsen mod et helt åbent fibernet er i fuld gang, og Fastspeed bliver den 5. i rækken af tjenesteudbydere, som nu kan sælge tjenester på fibernettet i Thy og på Mors. Thy-Mors Energi Fibernet A/S følger herned strategien om at sikre valgfrihed til alle andelshavere på en digital infrastruktur i verdensklasse.
- Som andelsselskab er det vores vigtigste opgave at skabe værdi for vores lokalsamfund med fiberinfrastrukturen, og derfor er det vigtig for os, at vores andelshavere får frihed til selv at vælge, hvilken tjenesteudbyder de ønsker på fibernettet, fortæller Lars Thorup Nielsen, fiberchef i Thy-Mors Energi.
Også hos Jens Raith, adm. direktør i Fastspeed, er der stor tilfredshed med endelig at få adgang til fibernettet.
- Vi går benhårdt efter at være danskernes foretrukne bredbåndsleverandør med den skarpeste pris, den højeste kvalitet og den bedste kundeoplevelse. Det er afgørende for os at kunne sælge vores løsninger på stærke fibernet, som kan leve op til vores standard. Vi glæder os derfor over, at vi kan levere Fastspeed bredbånd i Thy og på Mors, siger Jens Raith.
Gennem en række lignende aftaler med andre fiberselskaber er Fastspeed allerede nået bredt ud med sit stærke tilbud.
- Vores høje score på Trustpilot taler sit tydelige sprog. Kunderne er vilde med vores enkle produkt og høje hastigheder, og vi er nu den uafhængige tjenesteudbyder, der kan levere 1000 Mbit bredbånd til flest danskere, fortæller Jens Raith.
Aftalen mellem Fastspeed og Thy-Mors Energi er indgået via OpenNets uafhængige brancheplatform, som giver netejere og internet- og tv-udbydere mulighed for at samarbejde om at åbne fibernettene. Rækken af nye tjenesteudbydere omfatter også Yousee, Hiper, Stofa og Boxer/Norlys, der i løbet af 2022 får mulighed for at sælge tv- og internetprodukter på fibernettet.
ANDRE NYHEDER
Fastspeed til fiberkunder i Thy og på Mors
22/06/2021
En nyligt indgået aftale mellem Fastspeed og Thy-Mors Energi giver den hurtigt voksende bredbåndsudbyder adgang til fibernettet i Thy og på Mors, hvor fiberkunder hermed kan se ...
ENERGRID udvider Thy-Mors Energis hjemmebane
01/07/2020
Den grønne omstilling skifter gear, det samme gør Thy-Mors Energi Service. Derfor skifter selskabet nu navn til ENERGRID.
Aktivt ejerskab skal fremtidssikre Thy-Mors Ene ...
18/12/2024
Med aktivt ejerskab vil repræsentantskabet i Thy-Mors Energi placere sig i front, når fremtiden for andelsselskabet skal formes.